Vedtægter




VEDTÆGTER FOR RINGSTED MUSEUMSFORENING


§1

Foreningens navn er Ringsted Museumsforening med virkeområde i Ringsted Kommune


§2

Foreningens formål er, at arbejde for udvikling af -  og støtte til Ringsted Museum og Arkiv i Museum Vestsjælland (MVE).


§3


Foreningen søger samarbejde med beslægtede foreninger og institutioner.


§4

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 1. juni.

Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel gennem pressen eller pr. brev.

Den ordinære generalforsamling afholdes med følgende dagsorden:


1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Godkendelse af regnskab, budget og kontingent

4. Indkomne forslag — skal være bestyrelsen i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingen

5. Valg til bestyrelsen

6. Valg af suppleant og valg af revisor

7. Eventuelt


Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal.

Til lovændring kræves, at dette vedtages af mindst 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.

Ekstraordinær generalforsamling kan endvidere indvarsles, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter ønske herom overfor bestyrelsen.

Der kan kun afgives en stemme pr. fremmødt medlem. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bestyrelsen består af fire medlemmer:

Hvert år vælges der to medlemmer til bestyrelsen. Valgene gælder for to år ad gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig ved valg af Formand, næstformand, kasserer og sekretær. Der vælges hvert år en suppleant og en revisor til bestyrelsen.

Museumsforeningens formand, eller en fra bestyrelsen, er kontaktperson for Museum Vestsjælland (MVE).


§5


Foreningens regnskab folger kalenderåret.


§6


Kontingent fastsættes på generalforsamlingen.

§7


Foreningens kontante pengebeholdning skal stå på en for foreningen særlig oprettet bankkonto.

I forbindelse med låntagning, køb, salg eller pantsætning tegnes foreningen af hele bestyrelsen.


          §7

Ved foreningens ophør overgår foreningens økonomiske midler til et af bestyrelsen nærmere fastsat alment velgørende formål.


Vedtaget på den ordinære generalforsamling.

 

Ovenstående love er vedtaget på den ordinære generalforsamling d. 16. April 2013 – dog undtaget

§2 som er tilrettet de nu sammensluttede museer under Museum Vestsjælland (MVE).